I 2010 vil det første koreanske Grand Prix nogensinde blive afviklet langs med havnefronten. Banen vil få navnet Korean International Circuit. Den er designet af den berømte racerbane-designer Hermann Tilke. Banen vil være delvis permanent, delvis midlertidig. Byggeriet begyndte i 2007 og skal efter planen være færdig i 2010. Banen vil være vært for Grand Prix'et indtil 2016. Derefter skal en 5 år lang option tages i brug for at Grand Prix'et kan fortsætte indtil minimum 2021.
Arrangørerne siger at den store bane vil indeholde Asiens længste langside på 1,2 km, som vil give hastigheder på op til 320 km/t. En separat 3 km lang mindre bane vil blive brugt til nationale begivenheder.